Regelmæssig vedligeholdelse med gode materialer sikrer vinduerne en lang holdbarhedstid og dig en billigere varmeregning.
Æstetik og holdbarhed under ét tag
Vinduerne har mange funktioner. De lukker lyset ind, lader os betragte verden udenfor og er i høj grad med til at give bygningen karakter. Samtidig er de noget af det mest udsatte på en ejendom, der hurtigt kan koste dyrt på varmeregningen, hvis ikke de bliver løbende vedligeholdt.
Ved vinduesrenovering er det derfor vigtigt, at der både tages højde for vinduestypen og tidligere behandlinger, så du får den helt rigtige maling og/eller beskyttelse. Desuden kræver det omhu og præcision at male fine ting som vinduesrammer, sprosser, karme osv. Men med løbende vedligeholdelse kan selv gamle trævinduer holde i mange år.
Hos Malermester Jacob Jensen A/S har vi stor erfaring med renovering af vinduer i de fleste typer af ejendomme. Kontakt os og få vores bud på, hvordan dine vinduer holder længst muligt… og giver ejendommen et løft!